Genren fantasy er et forholdsvis nyt begreb. Derfor er der ikke nogen fuldkommen klar definition på præcis hvad det dækker, og grænserne for hvad der egentlig indgår i denne kategori er også ret udflydende.
En måde at definere fantasy på, er ved at sige at historien udspiller sig i universer hvor der optræder ting som strider mod vores egen virkelighedsopfattelse og alle naturvidenskaber.
Den svenske litteraturteoretiker Maria Nikolajeva arbejder i sine teorier med begrebet fantasemer som er træk der kan genfindes i stort set al fantasy. Et par eksempler på fantasemer er 'den sekundære verden', 'den magiske passage' og 'budbringeren', alle sammen træk der kan genfindes i Harry Potter-serien.
En vigtig funktion i den fantastiske fortælling er, ifølge en anden teoretiker, Tzvetan Torodov, at efterlade læseren med en følelse af tvivl om hvorvidt der overhovedet har fundet noget overnaturligt sted. *
I forbindelse med Harry Potter kan det betyde at historien både kan tolkes som den rent faktisk er fortalt, eller man kan vælge at tolke det som en afspejling af indre konflikter:
Som tidligere nævnt er der mange ligheder mellem Harry Potter og Lord Voldemort og der er etableret en slags bånd mellem dem selvom de ikke ligefrem holder af hinanden. Ud fra dette kan man vælge at tolke de to som værende to sider af samme person, altså at Voldemort er Harrys skygge. Det er for os læsere ikke nogen hemmelighed at Harry vakler mellem godt og ondt (jf. Fordelingshattens tale til Harry, HP1 s. 122) men i starten lægges der vægt på at det er de valg vi træffer der bestemmer hvem vi er (jf. det Dumbledore siger til Harry i HP2 s. 331). I starten lykkes det da også Harry at besejre Voldemort, fordi hans mors offer har gjort ham urørlig. Da han kommer i puberteten er det imidlertid en anden sag: Voldemort bliver stærkere og Harry kan ikke lukke sit sind for ham. Harry selv har svært ved at kontrollere sine følelser og bliver meget aggressiv, og i slutningen af femte bog lykkes det rent faktisk Voldemort at besætte Harry, om end kun for et øjeblik.
Harrys kamp mod Voldemort kan ses som en kamp mod hans egen skygge, en kamp som bliver hårdere da han kommer i puberteten og hormonerne flyver. At han slæber rundt med et ordentligt læs traumer i bagagen og at alle ignorer og/eller hader ham gør det heller ikke lettere for ham at være et godt menneske. Det ultimatum der stilles i spådommen, at ” ingen af dem kan leve, hvis den anden overlever” kan betyde at de ikke kan vedblive at eksistere side om side uden at nogen af dem har styringen.
Fortolkningen af handlingen, som en dramatisering af problemerne med at finde sig selv i overgangen mellem barn og voksen, er ret almindelig inden for fantasytekster.
Hvis man i stedet vælger at se fortællingen som det den er, uden nogen skjulte lag, så kan den mere nuancerede skildring af både personerne og forholdet mellem godt og ondt, også ses i forbindelse med puberteten:
Selvom det ikke er Harry der fortæller historien, ser vi jo alligevel det hele gennem hans øjne, og hvis hans billede af verden bliver mere nuanceret, så vil vi jo også se et mere komplekst univers end den sort-hvide verden som børn er kloge nok til at tro på.
På den anden side kan man også gå ud fra at Harrys opfattelse af verden ikke ændrer sig det fjerneste, men at det er verden der ændrer sig. Voldemort er jo trods alt tilbage igen og måske er hans kræfter virkelig så store og mørke at han er i stand til at lægge en forkert undertone, en disklang ind i hele verden…
De mange forskellige fortolkningsmuligheder gør at historien kan forstås på mange forskellige niveauer. For de børn som får læst fortællingen højt, vil Harry Potter sandsynligvis blot være en god og spændende historie, men der vil samtidig være masser at tage fat i og tænke over for den voksne læser. Dette er endnu en ting som er meget rammende når man snakker nyere fantasy-litteratur, nemlig at teksten består af mange forskellige lag som gør at alle vil få noget forskelligt ud af historien, alt efter hvilke forudsætninger man har at tolke den ud fra.
Virkningen af dette er, at selv om mange bøger skrives for børn, så spænder målgruppen meget bredere, sådan som vi ser det her med Harry Potter, hvor børnene nærmest må kæmpe med deres forældre for at få lov at læse den nye bog først.
![]()
Tekst og design på denne side tilhører Thyme © 2004-2010 Personer, navne og univers tilhører J.K. Rowling © 1997-2010 |