FAN - SJOV - SÅDAN KAN DU GENERE FOLK MED DIN HP-BESÆTTELSE

 

Lad som om du har en usynlighedskappe på og gør alle de ting som du ville gøre hvis du var usynlig. Når folk beder dig om at lade være tier du bare helt stille og går – folk kan jo ikke se hvor du er!

Når du er på befærdede steder, så råb ”Hjælp! Du-ved-hvem er her!” og løb så alt hvad du kan mens du skriger og vifter med armene over hovedet.

Køb en buket blomster, tag ind på hospitalet og insister på at du er der for at besøge Glitterik Smørhår.

Sig til din lærer at du ikke vil lære noget som helst andet før du mestrer Alohamora-besværgelsen.

Brug Alohamora til at åbne døren når andre folk er på toilettet.

Tag ud på en rideskole og sig at du gerne vil lære at ride på en Hippogrif/Thestral.

Bild alle ind at du er en sfinx og tal kun i gåder.

Køb en Hedwig-bamse (eller endnu bedre: lav en selv ud af en gammel karklud!) og lim den fast på din skulder.

Sov med din Headwig-bamse.

Sig at du er en troldmand/heks der er blevet forbyttet ved fødslen, men at du nu har opdaget din sande identitet og er ved at omstille dig til livet i troldmandsverdenen. Gør dette ved at spørge til alt: hvordan stikkontakter virker, hvilke mønter der er tiere og femmere osv.

Nægt at støvsuge på dit værelse fordi det kun er Mugglere der bruger sådan nogle maskiner.

Foreslå din mor at I får en husalf i stedet.

Når alle andre demonstrerer imod krige og traktater så lav dit eget banner med teksten: ”Har nogen set min Gryndilow?”

Næste gang du får en engelsk-/tysk-/fransk-/spansk-stil tilbage der er helt rød af rettelser, sig: ”Ups, jeg må have afleveret mine eksperimentelle besværgelser i stedet for.”

Næste gang du bliver sendt ned på rektors kontor fordi du har leget med vand i klassen så det hele sejler, så forklar at du bliver forfulgt af en husalf som prøver at gøre livet surt for dig.

Forsøg dig som spåkone! Hver gang nogen spørger dig om noget, tag din krystalkugle frem og kom med tågede hentydninger om det du ser…

Hæng opslag op alle steder hvor du inviterer alle til at dyrke spådommens mysterier sammen med dig hver fredag.

Gå dig ud i haven med en kost (bedst at gøre om sommeren) og sig at du ikke kommer ind før du har været oppe at flyve mindst en gang. Sæt dig overskrævs på kosten og prøv at komme op i luften ved at gøre forskellige hop - og uanset hvad din mor eller naboerne siger, så giv ikke op!

Insister på at I skal spille Quidditch i idrætstimerne.

Råb Malfoy/Snape/Goyle/Pansy efter alle du ikke kan lide.

Lav en udgave af Ordkløveren og placer den i en anden persons taske. Ved en gunstig lejlighed trækker du bladet op og siger: ”Jeg havde ikke troet at du læste sådan noget bras!”

Råb meget højt ind i telefonen. Hvis folk beklager sig, så sig at du lærte det af Hr. Weasley, som ved en masse om Mugglere og Muggler-genstande.

Råb og tal meget højt alle vegne og begrund det med at du kom til at bruge Sonorus-besværgelsen, men nu har glemt modbesværgelsen.

Fortæl alle at du har fået en rotte. Når folk bliver nysgerrige og gerne vil se den, så fortæl dem at du kom til at trylle den usynlig.

Medbring din usynlige rotte alle vegne, og vær sikker på at folk lægger mærke til den.

Gå ind til skolepsykologen og sig at du føler dig forfulgt. Beskriv derefter Den Grumme meget udførligt, men afbryd dig selv og sig at du skal skynde dig til Quiddith-træning.

Kom igen næste dag og sig at du læste om det i en bog og nu har fundet ud af at det er Den Grumme der forfølger dig. Bliv lidt og hør på hvad psykologen har at sige, og når du ikke gider være der mere, så tager du din usynlighedskappe på og smutter væk inden han/hun giver sig til at føle efter dig.

Gå igen ind til psykologen igen et par dage efter og sig at naboen åbenbart har fået ny hund (som er stor og sort).

Tag til byen og køb ind efter Hogwarts-pensumlisten. Spørg efter en tretten tommer messingkedel (og ikke tyndbundet!) hos isenkræmmeren, dragelever på apoteket og et udvalg af trolddomsbøger i boghandelen og på biblioteket.

Skriv ind til www.kraks.dk >kontakt og klag over at du ikke kan finde heksen Magda Murmelkoger som ellers er meget berømt for sit samarbejdede med Dumbledore i kampen mod Voldemort.

Udvælg dig et Pottersk navn og undlad at svare folk der kalder dig andet end dette.

Gå hver dag ind i biografen og spørg hvor lang tid der er til den nye Harry Potter-film udkommer.

Udvælg dig en person som du overbeviser alle om er i ledtog med Voldemort (gerne en lærer)

Skriv lange lister hvor du giver folk skøre ideer til hvordan de kan genere andre med deres Harry Potter-besættelse!

 

Tekst og design på denne side tilhører Thyme © 2004-2013

Personer, navne og univers tilhører J.K. Rowling © 1997-2013

 

Link mig: